MEDITATION
Meditation har både en sundhedsfremmende og behandlende effekt:
Den både behandler og lindrer fysiske og mentale symptomer, dæmper stresshormoner, aktiverer kroppens helingsrespons, påvirker geners aktivitet og former hjernens nervebaner gennem neuroplasticitet – nye, sundere forbindelser styrker ro, klarhed og følelsesmæssig balance, samtidig med at inflammation reduceres.
Meditation åbner et indre rum, hvor sindet falder til ro, hjertet åbner sig, og man hviler i sig selv. I dette rum oplever man at være badet i lys, kærlighed og fred.
Hvad kan oprørte bølger på havets overflade gøre en, der hviler i dybet?
På samme måde, hvad kan ydre omstændigheder gøre den, der hviler i sig selv?
I orkanens periferi rasler vinden, bølgerne slår, og alt omkring virvler i drama og uro. Men inde i centrum er alt stille, trygt og roligt – orkanens øje, hvor alt er som det skal være.
På samme måde, når vi mediterer, træder vi ind i vores egen essens, ind i orkanens øje i os selv, hvor alt er godt, hvor alt er trygt, og hvor vi hviler i os selv. Her kan vi observere livet, følelsesstrømme og omstændigheder uden at blive revet med – i fred, klarhed og ro.
